Hotel i København med Morgenmad og Parkering? | Se FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg finde inspiration til oplevelser og seværdigheder i København?

Besøg www.aok.dk (Alt Om København) for at se hvad der foregår i byen.

Kan man leje en baby-/ barneseng?

Det er muligt at leje en babyseng i receptionen ved ankomst til hotellet. Den koster DKK 100,-

Kan man se igennem ruden på hotelværelsets badeværelse?

Vores badeværelser er lavet af matteret glas. 

Tilbyder hotellerne opbevaring af bagage?

Begge Wakeup Copenhagen hoteller har bagageskabe, hvor man kan opbevare sin bagage. Der er store og små skabe og det koster DKK 20,- per gang.

Hvordan får jeg den absolut billigste pris på min overnatning?

Denne restriktive ”Economy” pris er vores absolut billigste og kan KUN bestilles direkte på vores hjemmeside. Den skal forudbetales og kan IKKE annulleres eller ændres
Denne booking skal forudbetales. - Vi opfordrer derfor altid til, at du kontrollerer og nærlæser din reservation inden booking gennemføres.

Jeg vil gerne have mulighed for at afbestille?

Den fleksible pris kan ligesom vores Economy pris, kun bestilles på hjemmesiden, dog kan en fleksibel booking afbestilles indtil kl. 12:00 på ankomst dagen eller ændres til anden dato, bookingen skal garanteres med et gyldigt kreditkort.

Er det dyrere hvis man ikke booker sin overnatning online?

Ja! Vi kalder denne reservationstype for ”Servicebooking”. Vælger man at booke sin overnatning over telefonen eller direkte i receptionen så er der et servicetillæg på DKK 100,-. Denne booking kan annulleres indtil kl. 12:00 på ankomst dagen eller ændres til en anden dato, reservationen skal garanteres med et gyldigt kreditkort.

Hvornår kan man Checke ind og ud?

Check ind er muligt fra kl. 15.00 på ankomstdagen og indtil næste morgen. Kontakt venligst receptionen hvis ankomst er senere end kl. 02.00 om natten. Check ud er kl. 11.00.

Kan man leje cykler?

Det er muligt at leje cykler på begge hoteller for DKK 125,- pr. dag. Man har cyklen fra man lejer den indtil midnat. Cyklerne kan IKKE forudbestilles, men kan lejes i receptionen.

Kan man have en ekstra person overnattende på værelset?

Har man reserveret et enkelt værelse, kan man opgradere til et dobbeltværelse for DKK 100,- per nat. Dette betales ved check-in og behøver ikke reserveres på forhånd.

På dobbeltværelser er der i alt 2 dyner og 2 puder til rådighed.

Er der en restaurant der serverer aftensmad?

Der serveres kun morgenbuffet i morgenmadsrestauranten og ikke aftensmad. Dog er det tilladt at bestille udefra og nyde maden på værelset. Receptionen har plastikbestik til rådighed, hvis behovet skulle opstå.

De nærmeste to restauranter ved siden af Wakeup Copenhagen i Carsten Niebuhrs Gade, findes på nabohotellet Tivoli Hotel & Congress Center. Tivoli BrasserieSkybar Sticks 'n' Sushi og The Harbour

Er husdyr tilladt?

Det er desværre ikke tilladt at medbringe husdyr.

Findes der en hårtørrer på hotelværelset?

Ja, der er hårtørrer på alle værelser.

Er der internet på hotellet?

Der er gratis trådløst internet på hele hotellet. Koden udleveres i receptionen. Desuden har vi stationære computere, som frit kan afbenyttes. Der er dog en begrænsning på 30 min. hvis der er kø.

Kan jeg købe drikke- og madvarer på hotellet?

Vores kiosk i forlængelse af receptionen har åbent 24 timer i døgnet. Her kan købes øl, vand, vin, sandwich og diverse snacks.

Har værelserne minibar?

Nej, hotelværelserne er ikke udstyret med minibar. Vi henviser til kiosken i lobbyen som har åbent 24 timer i døgnet.

Kan man spise morgenmad?

Ja. Prisen er DKK 80,- pr. person, og halv pris for børn under 12. Morgenmaden er en buffet og består af et udvalg af friskbagt brød, friskbrygget kaffe/te, pålæg, æg, marmelade, nutella, ost, cornflakes, müesli, yoghurt og en frugtkurv.

Åbningstider for morgenmadsbuffeten

WAKEUP COPENHAGEN, BORGERGADE
Mandag-fredag: 07.00 – 10.00
Lørdag-søndag: 07.00 – 10.30

WAKEUP COPENHAGEN, CARSTEN NIEBUHRS GADE
Mandag-fredag: 06.30 – 10.00
Lørdag-søndag: 07.00 – 10.30

Tilbyder hotellet parkering?

Wakeup Copenhagen, Borgergade

Der er rig mulighed for parkering ved hotellet. Udover de udendørs parkeringsmuligheder der findes i nærområdet, findes der et offentligt parkeringshus i Borgergade 13 lige ved siden af hotellet, som administreres af ONEPARK. Der betales direkte til parkeringshuset, og prisen er i skrivende stund DKK 25,- pr. påbegyndte halve time og DKK 500,- pr. døgn.
På Wakeup Copenhagen, Borgergade tilbyder vi derudover vores gæster en særpris for en natbillet. Fra kl. 16.00 til kl. 09.00, denne koster DKK 150,- Efter kl. 9.00 tillægges det almindelig timepris på DKK 25,- pr. påbegyndt halve time. Denne natbillet kan købes i receptionen.
Det er også muligt at købe en døgnbillet, der gælder 24 timer fra nedkørsel i parkeringskælderen. Denne billet koster DKK 300,- og kan købes i receptionen.
Wakeup Copenhagen, Borgergade – tager forbehold for prisændringer af priserne administreret af ONEPARK samt for evt. udsolgte døgnbilletter og natbilletter.

Wakeup Copenhagen, Carsten Niebuhrs Gade

På Wakeup Copenhagen Carsten Niebuhrs Gade er parkering muligt i Oneparks parkeringskælder tilknyttet hotellet. Fra 2. etage, er der direkte indgang til receptionen. Det koster DKK 20,- i timen og DKK 140,- i døgnet. Parkering kan IKKE forudbestilles.

Er rygning tilladt?

Wakeup Copenhagen 100% røgfrit.

Kan jeg stryge min skjorte på værelset?

Nej, men der findes strygerum i kælderen til fri afbenyttelse.

Er der telefon på hotelværelset?

Der er ikke telefon på værelserne, men på hver etage er der ved elevatoren opsat en nødtelefon, som kan kontakte alarmcentralen og receptionen.

Hvordan kommer jeg nemmest til og fra hotellet?

Wakeup Copenhagen, Carsten Niebuhrs Gade

  • Taxi fra Kastrup lufthavn
  • Tog direkte fra Kastrup Lufthavn, 2 stop til Hovedbanegården. Man kan gå fra Hovedbanegården til hotellet - det tager 5-10 minutter.
  • Bus, 5A fra Kastrup Lufthavn til Polititorvet og så gå 3-5 minutter til hotellet.

Wakeup Copenhagen, Borgergade

  • Ca. 8 minutters gang fra Nørreport Station.
  • Man kan tage en taxa eller Metroen, der afgår fra ankomsthallen i lufthavnen. Turen i Metroen tager ca. 15 minutter til Kongens Nytorv. Fra du træder ud af ankomsthallen til du er på hotellet går der ca. 25 minutter.
  • Ca. 5 minutters gang fra Metroen ved Kongens Nytorv
  • Der er rig mulighed for parkering tæt ved hotellet. Udover de gode udendørs parkeringsmuligheder der findes i nærområdet, findes der parkeringshuse ved Borgergade og Adelgade

Skulle der være brug for offentlig transport til andre steder, anbefaler vi www.rejseplanen.dk

Kan man betale med andre valutaer på hotellet?

Hos Wakeup Copenhagen benytter vi kun danske kroner når vi giver tilbud på reservation af værelser.
Det er dog muligt at betale med og veksle fra Euro, $ og £ i receptionen til hotellets kurs.

Kan man få vasket og renset tøj på hotellet?

Ja, vi tilbyder ”vask og rens” service igennem Berendsen. Du kan aflevere dit snavsede tøj om morgen i receptionen inden kl. 08.00 og hente det efter kl. 17.00, rent og nyvasket.

Hvilke forskellige værelsestyper findes der?

Der findes 5 forskellige værelsestyper på Wakeup Copenhagen.

WAKEUP STANDARD – rigtig godt værelse, oftest placeret nederst eller bagerst i bygningen.

WAKEUP SKY – rigtig godt værelse med lidt bedre udsigt end WAKEUP STANDARD.

WAKEUP HEAVEN – vores bedst placerede værelser med den bedste udsigt, oftest placeret øverst i bygningen.

3 af værelsestyperne har en 160x200cm seng af typen Getama og er 12m2 store.

WAKEUP LARGE – Består af en 160x200cm Getama-seng og en ”fold-ud-madras” og er beregnet til 3 personer. Værelset er 15m2

WAKEUP FAMILY - Består af 2 WAKEUP STANDARD værelser med connecting door.

Det er muligt at købe en opgradering til et WAKEUP HEAVEN værelse ved ankomsten for DKK 100,- per nat i det omfang vi har ledige værelser. 

Der findes ingen twinværelser* på hotellerne. 

* Et twinværelse har to separate senge.