5 billige ting at lave i København

Listen er lang, når det kommer til ting at lave, når du bor på hotel i København. Og du kan også lave ting, der ikke sprænger budgettet. Nedenfor finder du en liste over 5 billige ting, du kan lave, når du besøger København.

1. Havnebadet

Havnebadet er et must, så snart temperaturen overstiger 20 grader. Det koster intet både at bade og slikke sol, og stemningen ved havnebadet er helt unik. Havnebadet har både et voksen- og børnebassin, der er tilgængelige for alle. Der er sæson fra primo juni til og med ultimo august. Åbent alle ugens dage mellem 11-19, og der er fri entré.

2. Tag på cykeltur

København er bare bedst at opleve på den gamle jernhest. For på cyklen kommer du både hurtigere rundt, og så er den let at stille fra sig, hvis man falder over noget, man bare lige må se. Du kan leje en cykel mange steder i cykelbyen København, og alle Wakeup hotellerne tilbyder sågar også leje af cykel for DKK 125,- pr. dag.

3. Arbejdermuseet

Arbejdermuseet er et historisk museum placeret midt i Københavns centrum. På museet kan du se, hvordan dagligdagen var for den danske arbejderklasse, og hvordan den med tiden har ændret sig.
Det koster kun DKK 90,- for voksne at komme ind, og for børn under 18 år er det gratis.

4. Den Lille Havfrue

Den ikoniske bronze statue lavet af Edvard Eriksen, som befinder sig på Langelinie promenaden i København, er en stor del af den danske kulturarv, og derfor også et besøg værd. Det koster intet at gå en tur på Langelinie og se statuen, og så kan I i samme vending snuppe en is i et af ishusene på promenaden. 

5. Reffen

Københavns nye madmarket Reffen på Refshaleøen, byder på mad fra alle verdenshjørner, kombineret med brugskunst fra diverse kreative værksteder. Her kan du nyde en græsk Gyros eller en indisk Butter Chicken, i en af de mange liggestole, der er stillet op langs havnekanten, eller gå en tur i det rå industriområde, som Reffen er placeret i.
Reffen holder åbent hver dag fra 12-20

En forlænget weekend i København, behøver absolut ikke være en dyr fornøjelse. Med et hotelværelse fra kun DKK 400,- og billige ting at lave i København. Tag et kig i vores lavpriskalender og find den bedste pris på hotelovernatninger.