Oplev Kulturnat i København 2018 | Wakeup Copenhagen

Kulturnatten i København 2018

Unikke kulturoplevelser ved Københavns årlige event Kulturnatten. Sæt kryds i kalenderen den 12. oktober 2018

Hvert år i skolernes efterårsferie afholdes Kulturnatten i København, og du er inviteret! På denne ene årlige dato får du en dag og aften spækket med festlige arrangementer og events. Faktisk har Kulturnatten i København i over 25 år været en af Københavns mest populære og velbesøgte kulturbegivenheder.

Feststemning i gaderne til Kulturnat i København

Glæd dig til et væld af spændende events, god stemning og hyggeligt byliv på Københavns største årlige endagsbegivenhed den 12. oktober 2018 hvor mere end 250 kulturvenues, herunder parker, teatre, museer, kirker, ministerier, pladser og biblioteker byder publikum velkommen. Begivenheden er årlig, og her får du en unik mulighed for at deltage i anderledes, flotte og sjove arrangementer og events, som sammen viser, hvordan København udnytter byens uendelige potentiale. Her kan man tale om, at kulturlivet for alvor får lov til at være omdrejningspunktet. Så vær med til en fest til Kulturnatten i København den 12. oktober 2018.

For mange børnefamilier er Kulturnatten i København en ekstra stor begivenhed, da det foregår på dagen for skolernes efterårsferie. Kulturnatten er en oplagt måde at tage hul på sin efterårsferie og nyde, at byens dejlige kulturliv bringes sammen i en fælles inspirationskilde, som alle kan være en del af. Tag til Kulturnat i København og få unikke oplevelser med familien, vennerne eller kæresten.

Copenhagen Cooking

Hvor foregår Kulturnatten i København?

Hele København lyser op til Kulturnatten, dvs. fra Indre By til Valby, Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro, Nørrebro, Islands Brygge, Amagerbro og Christianshavn – så der er ret gode muligheder for, at du bliver en del af Kulturnatten, hvis du går en tur gennem byen og holder øjnene åbne. Husk at have et Kulturpas med, hvis du vil rejse frit med metro, bus og tog på denne ene dag og aften. Du kan også nemt cykle fra arrangement til arrangement, og på Wakeup Copenhagen kan du leje en cykel, hvis du er på ferie i byen. Er du ude i god tid, kan du planlægge aftenen hjemmefra og sikre, at du når at se og opleve det, der interesserer dig allermest.

Kulturnattens kulturelle program

Find programmet for Kulturnatten i København på deres hjemmeside eller få en trykt oversigt over årets arrangører ved anskaffelse af Kulturpas. Programmet skifter fra år til år men byder som regel på masser af udstillinger, diverse kreative værksteder, kanalrundfarter, børneunderholdning, rejseforedrag, midnatsgudstjenester, rundvisninger, koncerter og interviews.

Du kan med fordel følge med på Kulturnattens hjemmeside, så du er klar, når de afslører årets Kulturnat-program.

Oplev en masse og sov godt i København

En aften i København spækket med kultur og så en rigtig dejlig seng at sove i bagefter – det lyder da lækkert! Snup en overnatning på Wakeup Copenhagen, så er du i gåafstand til mange af arrangementerne.


ER DU ENDNU IKKE TILMELDT VORES NYHEDSBREV?
TILMELD DIG I DAG, SÅ FÅR DU INSPIRATION TIL DIT OPHOLD I KØBENHAVN OG NYHEDER OM WAKEUP COPENHAGEN.
DU TILMELDER DIG HERUNDER.