Billigt og Moderne Hotel i København Med Den Grønne Nøgle

Green Key-certificering

Vores Wakeup Copenhagen-hoteller i København og Aarhus er blevet Green Key-certificeret. Green Key er vores gæsters garanti for at have valgt et hotel, der tager hensyn til miljøet. 

Vores miljøpolitik:

Under hensyn til at levere gæsteoplevelser med et højt niveau af komfort vil vi hos Wakeup Copenhagen vedligeholde og udbygge indsatsen for miljøet ved at:

  • Reducere vores affald og affaldsstoffer samt nedbringe forbrug af energi og vand mest muligt.
  • Benytte varer der belaster miljøet mindst muligt.
  • Påkræve at vores leverandører leverer ydelser og produkter, som miljømæssigt lever op til Green Key-certificeringens krav.
  • Være behjælpelige over for vores gæster med at finde sunde og grønne aktiviteter under deres ophold på vores hoteller – vi har bl.a. cykeludlejning, som er en ideel måde at opleve København og Aarhus på.
  • Fokusere på miljøspørgsmål og fremadrettet sætte nye miljømål i en åben og positiv dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, leverandører, organisationer og andre interesserede.

Miljøtiltag:

Udover at overholde vores egen miljøpolitik og Green Key-kriterierne laver vi et væld af andre miljøtiltag.

Vidste du f.eks. at:

  • Vi har grønne sedumtage (tag med beplantning).
  • Alle vores rengøringsmidler og sæbe/shampoo produkter er miljømærkede.
  • Vi har cykler til rådighed som gæster kan leje på alle vore hoteller.
  • Vores linned bliver vasket på miljømærket vaskeri.
  • Vi er gæsterne ekstra behjælpelige med at finde vej med offentlig transport eller lokalisere grønne løberuter i området.
  • Vores restauranter er 100 % røgfri.
  • Vi har etableret klimastyring.
  • 100 % af alle vore værelser er røgfrie.
  • Der er på alle vore værelser installeret vandbesparende foranstaltninger på vandhanerne. Gæsterne oplever et blødt og lækkert vandflow, men forbruger kun ca. halvdelen af hvad en vandhane normalt udleder.
  • Vi opsamler regnvand til vandingsanlæg til brug på vores fremtidige haveanlæg.
  • Vi er overgået til elektronisk faxmodtagelse og korrespondance arkivering frem for papir arkivering.
  • Alt vores papir og brochuremateriale er miljømærket.
  • Hver gang vi udskifter en pære er det til lavenergi pære (hvor muligt).
  • Minimum 5% af vore madvarer er økologiske.