Wakeup Copenhagen, Borgergade
Smart lavprishotel i København centrum – tæt på populære seværdigheder, shopping og byliv.
Uanset om du rejser alene, med ledsager eller familien er Wakeup Copenhagen i Borgergade et godt valg for dig, der vil bo billigt og centralt i København. Hotellet har 770 hotelværelser, alle udstyret med TV, arbejdsbord, aircondition og gratis Wi-Fi.
Wakeup Copenhagen i Borgergade er placeret helt centralt i København og designet af den anerkendte danske arkitekt Kim Utzon. Kendetegnende for hotellets design er minimalistisk design og høj kvalitet.
Bliv længere, oplev mere – få fri cykelleje
Som en del af CopenPay får du fri cykelleje i én hel dag til alle på værelset, når du booker minimum 4 nætter på vores hoteller i København.
Læs mere om fri cykellejeWakeup Copenhagen, Borgergade har en central beliggenhed i København
Med Wakeup Copenhagen i Borgergade tilbyder vi dig et lavprishotel med et lækkert design og en unik beliggenhed i centrum af København.
Tre ting bestemmer prisen for dit hotelophold
Du har flere valgmuligheder, når du booker et værelse på Wakeup Copenhagen i København og Aarhus. Du kan påvirke prisen på dit hotelophold, da vi giver dig mulighed for at vælge mellem:
Billig eller fleksibel reservation
Vælg ECONOMY for den billigste reservation eller FLEKSIBEL, hvis du vil have muligheden for at ændre din reservation.
Værelse med udsigt
Vores værelser med udsigt kaldes WAKEUP SKY og WAKEUP HEAVEN. De koster lidt mere, men udsigten er det værd.
Ekstra plads på værelset
Vælg WAKEUP LARGE, som er vores største værelser på 15 m2, eller WAKEUP FAMILY, som er to værelser med forbundne døre.
Morgenmad hos Wakeup Copenhagen
Vi ønsker, at du skal have værdi for dine penge, når du spiser morgenmad hos os.
Nyd en skøn morgenmad på vores hotel i Borgergade, København
Morgenmaden er dagens vigtigste måltid, og hver morgen står vores friske og imødekommende personale klar til at give dig den bedste start på dagen.
Tag plads i vores arkitekttegnede morgenmadsrestaurant i lyse og grønne omgivelser. Vores restaurant er placeret i en lys glas-atriumgård med et roligt grønt miljø, så du kan nyde din friskbryggede fairtrade-kaffe og samle tankerne i ro og mag.
Der er intet bedre end en god start på dagen inden en travl arbejdsdag eller sightseeing-dag. Det kan du få hos os på Wakeup Copenhagen, Borgergade.
Det stilrene skandinaviske design, den behagelige belysning og effektive indretning er med til at fuldende helhedsoplevelsen, så du kan nyde din morgenmad i ly af det centrale Københavns pulserende byliv.
Åbningstider for morgenmad
Mandag til fredag fra 06:30-10:00
Lørdag, søndag og danske helligdage fra 07:00-10:30
Wakeup Café
På Wakeup, Borgergade kan du snacke og hygge dig hele dagen og aftenen
Sulten efter en snack? Så besøg Wakeup Café der ligger i forlængelse af receptionen. Selv hvis du missede vores morgenmad, kan du stadig finde lækre og lette måltider, som skyr, smoothies, sandwiches og croissanter hos os.
Måske har du mere lyst til en forfriskende drink efter en lang dag? Vi kan tilbyde dig alt fra øl og vin til vores populære cocktails fra Nohrlund. Nyd det sammen med vores udvalg af chips, nødder eller slik. Er du mere i humør til noget sødt, kan du nyde vores udvalg af kaffe og kage, der kan tilfredsstille din søde tand.
Du er mere end velkommen til at nyde din snack eller drikkevare i vores skønne fællesområder, som inkluderer en fantastisk gårdhave, et afslappende lobbyområde eller en hyggelig lounge. Hvis du hellere vil nyde din snack på dit hotelværelse eller i det fri, kan du tage den med dig og nyde den i dit eget tempo.
Uanset hvad du vælger, glæder vi os til at byde dig velkommen!
Sådan finder du parkering
Der er gode parkeringsmuligheder i nærheden af Wakeup Copenhagen, Borgergade.
Vi anbefaler at parkere i et af Borgergade Parkerings parkeringshuse, hvoraf det ene ligger i samme bygning som hotellet.
Som gæst på Wakeup Copenhagen, Borgergade kan du parkere til særpris i følgende parkeringshuse:
- Borgergade Parkering: Borgergade 13 (samme bygning som hotellet)
- Borgergade Parkering: Adelgade 11-13
- Borgergade Parkering: Landgreven 10
Pris pr. døgn/24 timer:
Book parkering på forhånd
Ønsker du at booke en parkeringsplads på forhånd, kan du gøre det let og hurtigt her:
Allerede parkeret?
Hvis du allerede har parkeret din bil, kan du efterfølgende registrere din bil ved at benytte linket eller scanne QR-koden i hotellets lobby.
Vigtigt
Bemærk, at parkeringshusene har forskellige indkørselshøjder.
- Borgergade 13: 1,90 meter
- Adelgade 11-13: 2 meter
- Landgreven 10: 2,15 meter
Der er el-ladestandere i alle parkeringshuse, så du har mulighed for at lade din bil, mens du holder parkeret (begrænset antal pladser).
Parkeringshusene er døgnåbne, så du kan sætte og hente din bil, lige når det passer dig. Efter registrering kan du frit køre ind og ud af parkeringshuset i den forudbetalte periode.
Faciliteter på hotellet:
- Central beliggenhed
- Miljøcertificeret af Green Key
- 24-timers bemandet reception
- Check-in automat
- Express check-out
- Gratis Wi-Fi
- Business Center
- Mulighed for allergivenlige værelser
- Morgenmadsrestaurant
- TV med et bredt udvalg af kanaler
- Lobby med salg af drikkevarer og snacks
- Gode parkeringsmuligheder
- Cykeludlejning
- Strygerum
- Aircondition
- Bagageopbevaring
- 770 værelser
Oplevelser tæt på Wakeup Copenhagen, Borgergade
Når du bor på Wakeup Copenhagen, Borgergade, har du nogle af Københavns mest populære seværdigheder lige uden for døren. Hotellet ligger centralt i Indre By, kun en kort gåtur fra Nyhavn, Kongens Nytorv og Strøget, hvor shopping, caféer og byliv smelter sammen.
Fra hotellet er der også nem adgang til Amalienborg, Marmorkirken og Kastellet, ligesom Den Lille Havfrue ligger inden for gåafstand. Er du interesseret i kultur, finder du flere museer, gallerier og historiske seværdigheder i nærområdet.
Området omkring Borgergade byder desuden på et stort udvalg af restauranter, barer og hyggelige caféer, så du altid har et sted at slå dig ned efter en dag i byen. Med metroen fra Kongens Nytorv tæt på hotellet kan du desuden hurtigt og nemt udforske resten af København.
Uanset om du besøger hovedstaden for sightseeing, shopping eller en weekendtur, er Wakeup Copenhagen, Borgergade et ideelt udgangspunkt for at opleve København til fods.
Lidt mere praktisk information om Wakeup Copenhagen, Borgergade
Midt i Københavns pulserende byliv finder du hotellets lyse og indbydende lobby, hvor receptionen er bemandet 24 timer i døgnet. Her står vores medarbejdere klar til at hjælpe dig med alt fra praktiske spørgsmål til gode tips om byen.
Har du brug for en hurtig forfriskning, kan du døgnet rundt købe kaffe, snacks samt øl, vin og kolde drikkevarer i receptionen. Tag en pause i lobbyen, eller tag det med på værelset, inden du fortsætter dagens oplevelser i København.
Check-in
Værelserne er klar til indtjekning fra kl. 15:00. Ankommer du tidligere, har du mulighed for at opbevare din bagage mod et gebyr. Læs mere i vores FAQ.
For en endnu nemmere ankomst kan du checke ind online allerede 2 dage før ankomst via AeroGuest-appen. Appen fungerer også som digital nøgle til dit værelse, så du kan komme hurtigt i gang med dit ophold. AeroGuest kan downloades i Google Play Store og Apple App Store.
Ønsker du check-in før kl. 15:00, kan det i nogle tilfælde arrangeres mod et gebyr. Kontakt hotellet inden ankomst for at høre nærmere om mulighederne.
Ankommer du efter kl. 02:00 om natten, beder vi dig kontakte receptionen på forhånd. Du kan desuden springe køen over ved at benytte en af vores check-in-skærme i lobbyen.
Check-out
Check-out skal ske senest kl. 11:00.
For at gøre afrejsen så nem som muligt tilbyder vi express check-out på alle Wakeup Copenhagen-hoteller i København og Aarhus. Du afleverer blot dit nøglekort i boksen ved check-out-stationen, hvorefter du hurtigt kan fortsætte rejsen.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, står vores medarbejdere naturligvis klar til at hjælpe.
Skal du hurtigt tjekke mails, planlægge dagens program eller ordne praktiske opgaver, kan du benytte hotellets Business Center i lobbyen. Her har du fri adgang til stationære computere, som kan anvendes til både arbejde og internetbrug. Ved stor efterspørgsel kan brugen være begrænset til 30 minutter ad gangen.
Foretrækker du at arbejde fra din egen enhed, tilbyder vi gratis Wi-Fi på hele hotellet. Uanset om du medbringer computer, tablet eller smartphone, kan du nemt komme online under hele dit ophold.
På hotel Wakeup Copenhagen kan du nemt opbevare din bagage i vores skabe, som findes i både små og store størrelser. De små skabe passer perfekt til en kabinekuffert, og prisen afhænger af skabets størrelse.
Du betaler nemt med kreditkort direkte på terminalen – vi tager desværre ikke imod kontanter, og det er ikke muligt at få en kvittering for skabsleje.
Til den lille sult
I lobbyens café på kan du købe snacks og drikkevarer hele dagen – fra øl og vin til cocktails fra Nohrlund samt chips, nødder, slik og kage.
Aftensmad i nærheden af hotellet
Vores hotel har ikke egen restaurant til aftensmad, men det er nemt at finde et godt sted at spise. I området omkring vores hotel – og i hele centrum – ligger der mange hyggelige caféer og spisesteder, så du altid har noget lækkert inden for rækkevidde. Spørg gerne i receptionen – vi deler gerne vores lokale favoritter!
Du er også velkommen til at bestille mad fra en restaurant udefra og nyde den på værelset.
Se også Visit Copenhagens anbefalinger til restauranter og spisesteder
Vi glæder os til at byde dig velkommen til København
Har du spørgsmål under dit ophold, står mit team og jeg altid klar til at hjælpe dig.
Kontakt os:
Adresse:
Borgergade 9
1300 København K
Tlf.:
+45 4480 0000
Booking:
+45 4480 0090
Mail:
borgergade@wakeupcopenhagen.dk