Kære gæst, samarbejdspartner eller ansat

Det er vigtigt for os, at du som har et tilhørsforhold til Arp-Hansen Hotel Group trygt føler, at du kan udtale dig om kritisable forhold uden at det får negative konsekvenser for dig.

Derfor har vi etableret en Whistleblowerordning, hvor det er muligt for både ansatte, gæster, samarbejdspartnere m.fl. at indberette kritisable forhold. 

Hvad er en whistleblower?

En whistleblower er en person, som gerne vil gøre det rigtige i en rigtig svær situation.

Det kan være svært at sige noget højt, fordi den der gør kan risikere at blive socialt straffet for det efterfølgende. Derfor er det ofte lettere ikke at sige noget.

Hvorfor en whistleblowerordning?

Først og fremmest skal Whistleblowerordningen beskytte den som indberetter en sag og sørge for, at personen ikke bliver hængt ud eller på anden vis holdt ude af fællesskabet. Man kan selv vælge om man vil navngive indberetningen eller indberette anonymt.

Derudover er det pr. 17. december 2021 et lovkrav at have en whistleblowerordning i virksomheder med mere end 50 medarbejdere.

Hvornår bruges en whistleblowerordning?

Det er ikke alle forhold der er omfattet af ordningen. Det er kun alvorlige forhold, der kan indberettes om. Det kan være følgende:

  • Strafbare forhold og lovovertrædelser
  • Grove eller gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøregler eller væsentlige interne retningslinjer
  • Grove personrelaterede konflikter såsom chikane

Whistleblowerordningen omfatter ikke mindre forseelser eller mindre grove personrelaterede konflikter samt utilfredshed med generelle betingelser i kontrakter eller ansættelsesforholdet.

Du kan læse mere om hvad ordningen omfatter i vores Whistleblowerpolitik

Whistleblower

Har du kritisable forhold, som du ønsker at indberette?

Indgiv indberetning

Photo by: Agence Olloweb | Source: Unsplash