Bæredygtighed i Arp-Hansen Hotel Group

To personer sad indendørs ved et vindue, den ene peger ud mod et bybillede med hustage og spir. En skål med snacks står på bordet. Scenen antyder en afslappet atmosfære med panoramaudsigt.

Vi gør bæredygtighed enkelt og tilgængeligt

I Arp-Hansen Hotel Group tager vi ansvar ved at arbejde for at gøre et bæredygtigt overnatningsprodukt enkelt og tilgængeligt for alle gæster - uanset budget. Bæredygtighed skal være enkelt og for alle, og lige netop dét er ambitionen i vores ESG-strategi, som indeholder vores konkrete mål og indsatser frem mod 2030.

Læs mere om vores ESG-strategi her

Vores tiltag

Blandt de tiltag, vi har sat i værk, kan f.eks. nævnes at:  

  • Alle vores hoteller er Green Key certificeret. Det er et af turismens mest udbredte miljømærker og viser, at vi lever op til mere end 150 krav inden for vand, energi, rengøring, affald, fødevarer, bygninger og meget mere.
  • Vi har Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder at min. 30-60% af vores mad- og drikkevarer er økologiske.  
  • Vi udarbejder klimaregnskaber og har commited os til Science Based Target Initiative (med et mål om at være klimaneutrale i egen drift i 2050). 
  • Vi måler vores madspild og sorterer organisk affald, så det kan genanvendes til at lave biogas, biodiesel og gødning.  
  • Vi har cykler til rådighed, som kan lejes på alle vores hoteller. 
  • Vi er gæsterne ekstra behjælpelige med at finde vej med offentlig transport eller lokalisere grønne løberuter i området. 
  • Der er på alle vores værelser installeret vandbesparende foranstaltninger på vandhanerne. Gæsterne oplever et blødt og lækkert vandflow, men forbruger kun ca. halvdelen af det vand, der normalt kommer ud af en vandhane. 
  • Vores papir og brochuremateriale er miljømærket. 
  • Vores linned bliver vasket på et miljømærket vaskeri.