Overnat på Wakeup Copenhagen-hotellerne nær Islands Brygge

Islands brygge havnefront Go Boats - Photo by: Visit Copenhagen | Source: Visit Copenhagen

Islands Brygges Havnebad og Kulturhus

Islands Brygge er en af Københavns mange skønne oaser på alle årstider, og I kan sagtens nyde en hel dag på den side af kanalen.

Om sommeren er området omkring Islands Brygges Havnebad og Kulturhus et tilløbsstykke – her er masser af arrangementer koncerter, events og loppemarkeder, som københavnerne påskønner at deltage i.

Udover havnebadet og Kulturhuset er der masser af attraktioner og skønne oaser i dette kvarter. Kolonihaveforeningen Nokken for enden af Islands Brygge i starten af Amager Fælled er en lille by i byen, hvor man kan gå en tur og se på de skæve og hyggelige huse og samtidig se på byen fra den naturskønne sti.

En oase fyldt med oplevelser tæt på centrum

Er du til flyvende BMX’er og mudder i håret har København en BMX-bane af World Cup-standard. Banen ligger ved Slusen 2.

Derudover finder I også den gamle Ballonpark på Artillerivej – den ældste bebyggelse på Islands Brygge, i dag er de gamle barakker et kollektivt selvejende boligområde – en slags mini-Christiania.

På Islands Brygge finder I i øvrigt Mogens Dahl Koncertsal – en lille perle med speciale i kammermusik, hvor I kommer helt tæt på musikken.

I DRs Koncerthus kan du opleve et utal af koncerter eller få en rundvisning hvis du er mere interesseret i arkitekturen bag de famøse bygninger. Efter eventuelle koncertoplevelser har Islands Brygge indtil flere populære vinbarer f.eks. Adendum og Nose Wise.

Bo helt centralt i byen

Wakeup Copenhagen-hotellerne er lavprishoteller med høje standarder indenfor arkitektur, indretning og service. Hotellernes placeringer er på nogle af de bedste adresser i København.

Wakeup Copenhagen, Borgergade er placeret lige ved Kgs. Nytorv. Her har man hele byen lige ved hånden, så uanset om man vil shoppe, underholdes, udforske kulturlivet eller spise på Københavns restauranter, så ligger det meste lige om hjørnet.

Wakeup Copenhagen, Carsten Niebuhrs Gade ligger på Kalvebod Brygge med udsigt til vandet og Islands Brygge – tæt på Hovedbanegården, Tivoli og Fisketorvet Shoppingcenter.

Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade ligger centralt placeret på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge med gode parkeringsmuligheder og god infrastruktur med både tog og bus. Blot et par minutters gåafstand fra hotellet ligger Tivoli, Københavns havnefront og en masse shopping- og restaurantmuligheder.

Hotellerne har tilsammen knap 1.900 hotelværelser med gratis Wi-Fi og TV på dem alle. Der kan spises morgenmad i hotellernes morgenmadsrestauranter, inden I tager på sightseeing i byen. 

Wakeup Copenhagen består af skønne hoteller tæt på nogle af byens mest attraktive kvarterer. Der er mulighed for at leje cykler på hotellerne – det er en god måde at opleve og komme rundt i byen på. For at komme til Islands Brygge fra Wakeup Copenhagen ved Carsten Niebuhrs Gade 11 kan man let tage cykel-/gangbroen bag indkøbscenteret Fisketorvet.